Handelsbetingelser


GStore
Holmegaardsvej 27
4684 Holmegaard
CVR-nr: 41781882
E-mail: gsupport@gstore.dk
Tlf: +45 93 60 09 48

Priser

Alle priser er angivet i danske kroner og inkluderer moms og afgifter. Vi forbeholder os retten til at ændre priserne fra dag til dag uden forudgående samtykke. Der tages forbehold for udsolgte varer.

Produktinformation:

Bemærk venligst, at vores produkter ikke altid leveres med en brugsanvisning på engelsk eller dansk.
Alle varer købt hos GStore.dk bliver sendt fra Danmark.

Betaling

Kreditkort

(Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, og MasterCard Debet.)

MobilePay

MobilePay er en mobilbetalingsløsning, der tillader nemme og sikre betalinger med ét enkelt swipe i MobilePay-appen.

ViaBill

ViaBill er en hurtig og nem betalingsmetode, som giver dig mulighed for at "købe nu og betale senere". Når du bestiller med ViaBill, bliver din betaling delt op i månedlige rater.

MobilePay Checkout

Med MobilePay Checkout bliver din leveringsadresse, navn, telefonnummer og andre nødvendige oplysninger automatisk overført til os via din MobilePay-app. Med denne betalingsmetode har du mulighed for at gennemføre din bestilling hurtigere og nemmere, da du ikke selv behøver at udfylde felterne på bestillingssiden.

Hævning

Beløbet hæves først på dit kort, når ordren er markeret som "Afsendt".
Vi opkræver ikke kortgebyrer.

Fragt

DAO Pakkeshop 39 DKK

Med DAO Pakkeshop, har du mulighed for at vælge et afhentningssted hos en valgfri DAO Pakkeshop. Når du har indtastet din adresse eller postnummer, vil de nærmeste afhentningssteder automatisk komme frem.

Vi tilbyder fri fragt til en valgfri DAO Pakkeshop ved køb over 599 kr.

DAO Privatlevering 47 DKK

Med DAO Privatlevering bliver din pakke leveret direkte til døren.

GLS Pakkeshop 46 DKK

Med GLS Pakkeshop, har du mulighed for at vælge et afhentningssted hos en valgfri GLS Pakkeshop. Når du har indtastet din adresse eller postnummer, vil de nærmeste afhentningssteder automatisk komme frem.

GLS Privatlevering 55-65 DKK

Med GLS Privatlevering bliver din pakke leveret direkte til døren.

GLS Erhvervslevering 57 DKK

Med GLS Erhvervslevering bliver din pakke leveret direkte til virksomhedens adresse.

Afhentning i Holmegaard (4684) 0 DKK

Hvis du foretrækker at spare på forsendelsesomkostningerne, har du mulighed for at afhente din ordre i 4684 Holmegaard. Hvis du vælger denne mulighed, bedes du angive dato og klokkeslæt i feltet for, hvornår du ønsker at afhente din ordre. Varerne kan afhentes alle hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00.

Din bestilling afhentes på følgende adresse:

Holmegaardsvej 27
4684 Holmegaard

Vi leverer kun pakker til bopæle i Danmark.
Vi tilbyder desværre ikke levering til Grønland og Færøerne.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 30 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til gsupport@gstore.dk eller benytte vores returportal hos Shipmondo. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked over telefon eller e-mail.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:

GStore
Holmegaardsvej 27
4684 Holmegaard

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Hvis du returnerer ved at bestille din egen fragt, skal du huske at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen sendes til:

GStore
Holmegaardsvej 27
4684 Holmegaard

Vi modtager kun pakker, der bestilles gennem vores returportal hos Shipmondo eller sendes direkte til adressen.

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos GStore.dk og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Den dataansvarlige hos GStore.dk er Nicklas Petersen.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på følgende e-mail: gsupport@gstore.dk.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte GStore. Hvis det ikke er lykkedes os at finde en løsning, kan du sende en klage her: https://www.forbrug.dk/klagemuligheder-og-ankenaevn/klager-over-kob-i-danmark-varer-og-ydelser/

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 18.12.2023